Undervisningsevaluering på SAMF – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Samfundsvidenskab > Om fakultetet > Kvalitetssikring > Evalueringer > Undervisning

Procedure for undervisningsevaluering  

Formål

Formålet med undervisningsevaluering er at sikre undervisere, studienævn og ledelse viden om udbyttet af uddannelsernes elementer. Viden der kan bruges til løbende at forbedre undervisningen og sikre de studerende bedst mulige vilkår for læring og gennemførelse. Undervisningsevalueringer skal sikre undervisningens kvalitet og skabe et solidt grundlag for den fremadrettede udvikling.

Afsæt for proceduren

Det Samfundsvidenskabelige Fakultets procedurer for undervisningsevaluering tager afsæt i:

Alle ECTS-givende studieaktiviteter evalueres

Undervisningsevalueringer omfatter alle ECTS-givende studieaktiviteter, altså også:

  • bachelor- og masterprojekter
  • kandidatspecialer
  • feltarbejde
  • projektorienterede forløb

Evalueringshyppighed

Fakultetet lægger vægt på, at evalueringerne bidrager til at sikre gode vilkår for de studerendes læring og undervisernes engagement. Derfor gennemføres der undervisningsevaluering ved hvert gennemløb.

Normalt evalueres et fagelement to gange i et gennemløb, en midtvejs‐ og en slutevaluering

Formålet med midtvejsevalueringen er at bidrage til forbedringer og tilpasninger i det igangværende forløb. Ved at lægge en evaluering midt i forløbet får underviserne konkrete navigations- og pejlemærker, som de kan bruge til at ændre undervisningens indhold og/eller form for resten af semestret.

Formålet med slutevalueringen er at bidrage til forbedringer og tilpasninger i kommende undervisningsforløb, og give studienævn, studieledelse samt alle andre medaktører information om fagelementet og undervisningen.

Evalueringerne har på denne måde et dobbelt formål. Der gives et ”øjebliksbillede” af den aktuelle undervisning og der skabes grundlag for viden om, hvordan der fremtidigt skal ageres/handles i forhold til fagets udvikling – såvel på kort som på længere sigt.

Valg af evalueringsform og indsamling af data

Undervisningsevalueringen tilrettelægges og gennemføres af de enkelte studienævn, og er tilpasset fagenes egenart og de enkelte studienævns ønsker og behov. I studienævnene diskuteres hvilke opfattelser af undervisningskvalitet, der skal evalueres på baggrund af og sikres sammenhæng mellem formålet med evalueringen, opfattelse af undervisningskvalitet og den konkrete evalueringspraksis. Studienævnene indgår i dialog med de respektive undervisere og andre relevante medarbejderfora, og udveksler indbyrdes løbende erfaringer gennem studielederforum. De studerende er inddraget i udformningen af evalueringerne via studenterrepræsentanterne i studienævnet. Derudover kan de studerende være inddraget i udformningen af evalueringerne via de kurser de deltager i. Studienævnet vælger hvilken rolle underviseren skal spille i indsamling af data.

Ved valg af evalueringsform og formulering af spørgsmål lægges vægt på resultaterne af evalueringerne er anvendelsesorienterede og at disse gøres synlige for de studerende.

Der arbejdes løbende med udvikling af evalueringsformen i studienævnene. Der kan være fordele ved en vis kontinuitet i metodevalget og spørgeskemaerne, da det giver mulighed for at sammenligne over tid. Elektronisk evaluering giver mulighed for at spørge alle kursustilmeldte og for automatisk datafangst. For at sikre en høj svarprocent kan evalueringen afholdes i undervisningstiden. Studienævnet er ansvarligt for at de tilgængelige evalueringsværktøjer (såsom spørgeskemaerne) opdateres og vedligeholdes.

Vores mål er at få opstillet gode, samlede evalueringssystemer.

Evalueringsform ved slutevaluering

På alle uddannelser baseres slutevalueringen på oplysninger indsamlet blandt de studerende ved spørgeskemaer. Ved slutevalueringer lægger vi vægt på de studerendes vurdering af:

  • opfyldelse af fagenes målbeskrivelser
  • læringsaktiviteter og undervisningsmaterialerne
  • interaktionen mellem underviser og studerende

Med henblik på at sikre, at der evalueres i forhold til målbeskrivelserne, anvendes typisk en model, hvor målbeskrivelserne citeres i spørgeskemaet. Andre forhold kan indgå i evalueringerne afhængigt af det specifikke behov på den enkelte uddannelse eller i det enkelte fagelement.

Kommunikation om formål og resultat

Studielederne er ansvarlige for at formålet med og resultatet af undervisningsevalueringer kommunikeres til undervisere, administratorer og studerende. Kommunikationen om formålet og resultatet kan foregå via flere kanaler, eksempelvis uddannelsessiderne, spørgeskemaerne, mails, møder og via underviserne. Studienævnet beslutter, hvordan der skal kommunikeres om formål og resultater.

Eksempelvis kan første undervisningsgang indledes med at underviser fortæller, hvilke ændringer i kurset der er blevet foretaget i forhold til sidste gennemløb, som resultat af evalueringerne eller forhold i underviserens undervisningsstil, som underviser har tænkt sig at ændre som resultat af tidligere evalueringer.

Svarprocenter

Svarprocenten sikres overvejende ved at foretage evalueringer i undervisningstiden og ved løbende at inddrage de studerende i evalueringsprocessen. Der arbejdes løbende på at forbedre svarprocenterne. Der er fokus på svarprocenter, når der vælges evalueringsform og kommunikationen om formål med og resultat af undervisningsevalueringerne har også til formål at øge svarprocenterne. Muligheder for at øge svarprocenter drøftes løbende i studienævnene, institutledelserne, studiekoordinationsforum, studielederforum og fakultetets ledelsesteam.

Udarbejdelse af undervisningsevalueringsrapport

Studieleder udarbejder årligt en opsamlende undervisningsevalueringsrapport på max 3 sider for det afsluttede studieår. Studieleder sikrer, at definitionen af kategorierne A, B og C, afspejler formålet med undervisningsevalueringerne, opfattelsen af undervisningskvalitet og den konkrete evalueringspraksis. Fakultetet har en skabelon, der skal bruges til undervisningsevalueringsrapporter, denne kan ses til højre.

I undervisningsevalueringsrapporten kategoriseres de enkelte forløb i en af tre kategorier: A, B eller C.

  • A-vurderinger: gives for eksemplariske forløb med særdeles gode evalueringer
  • B-vurderinger når forholdene er tilfredsstillende
  • C-vurderinger udtrykker, at forholdene på et eller flere punkter er så kritisable, at studie- eller institutleder må tage initiativ til forandringer.

Studieleders brug af A-, B- og C-kategorierne skal drøftes i studienævnet. Studieleder har ansvaret for at studienævnet modtager detaljerede oplysninger om de enkelte kurser og hold. I undervisningsevalueringsrapporten beskrives opfølgningsinitiativerne.

Undervisningsevalueringsrapporten skal godkendes af dekanen.

A-vurdering

A‐vurderinger gives, når der foreligger særdeles gode evalueringer, og hvor det eksempelvis konstateres at underviseren har foretaget eksemplariske initiativer, og der således er indhøstet positive erfaringer som andre undervisere eller fagelementer kan lære af.

B-vurdering

B‐vurderinger gives, når forholdene anses for tilfredsstillende. En sådan vurdering udelukker ikke, at meddelelsen om resultatet til underviseren ledsages af forslag til forbedringer og tilpasninger, men initiativet overlades som udgangspunkt til underviseren.

C-vurdering

C‐vurderingen gives, når forholdene på et eller flere punkter er så kritisable, at forholdene skal forbedres under overvågning af studie‐ og/eller institutleder (afhængigt at problemets karakter). C-vurderinger kan også gives, hvis der er brug for at ændre på andre aspekter af et fagelement end undervisningen, eksempelvis kursusindholdet, kravene til deltagerforudsætninger, det faglige niveau eller undervisningens omfang.

Offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporterne

Evalueringsrapporterne offentliggøres hvert år senest den 1. december på institutternes hjemmeside. Herved har såvel medarbejdere, studerende som eksterne aktører mulighed for at se resultaterne og planerne for opfølgning. Derudover giver det også offentligheden indblik i evaluering og kvalitetsudvikling ved fakultetet.

Da der ofte er en tydelig korrespondance mellem fag og undervisere, forudsætter offentliggørelse af evalueringsresultater en vis aggregering for at leve op til persondataloven.

Der er link til undervisningsevalueringsrapporter til højre på denne side.

Opfølgning på resultatet af undervisningsevalueringerne

Studielederen har i samarbejde med institutlederen og studienævnet ansvaret for, at der udarbejdes opfølgningstiltag. Studienævnet har ansvaret for beslutning af opfølgningsinitiativer, der vedrører undervisningsplanlægning, det faglige indhold, eksaminationer og tilpasning af studieordninger.

Studieleder har ansvaret for, at de enkelte undervisere og eller fagkoordinatorer modtager detaljerede oplysninger om dennes enkelte kurser og hold, således at underviser kan følge op på evalueringerne.

Det er studieleders ansvar at sikre kommunikation til og med studerende, undervisere og øvrige aktører og interessenter om resultatet af og opfølgningen på undervisningsevalueringerne. SAMF’s tilbud om kompetenceudvikling til undervisere er beskrevet her: http://samf.ku.dk/fakultetet/kvalitetssikring/undervisernes-kompetencer/underviserne/kompetenceudvikling/, ligesom det er beskrevet, hvorledes det sikres, at tilbud om kompetenceudvikling modsvarer behov og hvordan fakultetet dokumenterer indsatserne på kompetenceudviklingsområdet.

Adjunktvejlederne informeres om adjunkternes evalueringsresultater, således at disse kan indgå ved vejledning og bedømmelse af adjunkterne. Der er pædagogiske tilbud til alle undervisere, der ønsker at udvikle deres undervisning.

Studielederen informerer løbende institutlederen om evalueringsresultater og andre resultater af undervisningen, således at denne er velinformeret om alle spørgsmål vedrørende den enkelte ansattes undervisning og eventuelle udviklingsbehov, fx til brug i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Institutleder er ansvarlig for at der følges op på undervisningsevalueringerne, særligt i forhold til de fastansatte videnskabelige medarbejderes kompetencer.

En B-vurdering udelukker ikke, at meddelelsen om resultatet til underviseren ledsages af forslag til forbedringer og tilpasninger, men initiativet overlades som udgangspunkt til underviseren.

Opfølgning på undervisning med C-vurdering

Studieleder har ansvaret for, at institutleder modtager detaljerede oplysninger om de enkelte kurser og hold, der får en c-vurdering, således at institutleder kan støtte op om opfølgningen på evalueringerne.

I det omfang problemet har personalemæssig karakter (fx manglende fremmøde eller manglende rettelse af indleverede opgaver inden for givne frister), vil en C‐evaluering give anledning til en samtale mellem institutleder og underviser. Personalerelaterede forhold behandles i et samarbejde mellem studie‐ og institutleder, institutlederen er personaleleder af VIP, studieleder har personaleansvar for D-VIP.

I andre tilfælde fx anvendelse af uhensigtsmæssige pædagogiske metoder eller evalueringer der tilsiger tilpasninger af undervisningsform eller andre justeringer af de enkelte kursus, afholder studielederen samtaler med underviserene og finder i fællesskab en løsning. Hvis studieleder og underviser ikke kan blive enige om en løsning, inddrages institutleder. Studielederne drøfter behov for relevante efteruddannelsestilbud på løbende møder med prodekan for uddannelse.

I alle tilfælde lægges vægt på, at der indgås klare aftaler. Sådanne aftaler kan blandt meget andet indebære, at underviseren indgår i kursusforløb, kollegasupervision eller anden form for kompetenceudvikling.

I hvert enkelt C-vurderinger tages konkrete, målrettede initiativer med henblik på at afhjælpe de specifikke forhold.

Ansvarsfordeling

Underviseren er ansvarlig for:

  • at orientere sig i undervisningsevalueringsresultaterne for deres undervisning.
  • at tage stilling til om de på baggrund af undervisningsevalueringen bør revidere undervisningen fremadrettet eller arbejde med kompetenceudvikling.
  • Involvere studielederne hvis evalueringerne tyder på at der er behov for ændringer i kurset eller uddannelsen.

Studieleder er ansvarlig for:

  • at der udarbejdes undervisningsevalueringer i tråd med Københavns Universitets retningslinjer herfor og i tråd med fakultetets retningslinjer herfor (de er bekrevet her).
  • at der på baggrund af undervisningsevalueringerne konkluderes og samles op og at studienævnet tager stilling til, om der skal tages initiativer og i så fald hvilke initiativer, der skal tages.
  • at resultaterne af undervisningsevalueringerne distribueres til alle relevante interessenter og offentligøres.
  • at formålet med og resultatet af undervisningsevalueringerne kommunikeres til undervisere, administratorer og studerende.

Institutleder er ansvarlig for:

  • at der følges op på undervisningsevalueringerne, særligt i forhold til de videnskabelige medarbejderes kompetencer.

Dekanen er ansvarlig for:

  • at påse at der sker offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporterne
  • at godkende undervisningsevalueringsrapporterne
  • at Det Samfundsvidenskabelige Fakultets retningslinjer på området revideres om nødvendigt