Det Samfundsvidenskabelige Fakultets historie

Dette er en kort beskrivelse af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets historie fra Københavns Universitets etablering i 1646 til i dag.

 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultets fagområde hørte oprindeligt under Det Filosofiske og Det Juridiske Fakultet.

Det er uvist, om der i katolsk tid blev undervist i praktisk filosofi, der omfattede etik, politik og økonomi. Efter reformationen bestemte universitetets fundats imidlertid, at den juridiske professor også skulle undervise i politik, hvis han fagligt var i stand til det. Ud fra de samme præmisser skulle den matematiske professor undervise i etik.

På den måde fik Det Filosofiske Fakultet en særlig lærestol i etik i 1646, og i 1677 blev Th. Bartholin udpeget som professor politices et historiæ patriæ (politik og historie).

Fakultetet udviklede sig i overensstemmelse med datidens takt og udnævnte sin første professor i økonomi i 1762. I 1788 blev statistik indført som et selvstændigt fag, og i 1815 blev Oluf Kristian Olufsen udnævnt som Danmarks første professor i statsøkonomi.

I 1848 blev det statsvidenskabelige studium oprettet og fik to nye lærestole i statistik og statsøkonomi. Samtidig blev Det til Det Juridiske Fakultet overført til samfundsvidenskab og ændrede navn til "Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet".

Dette navn beholdt fakultetet helt indtil 1970, hvor det skiftede navn til "Det Samfundsvidenskabelige Fakultet".

Af praktiske og historiske årsager har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i nyere tid haft den administrative organisation fælles med både jura og teologi. Fakulteterne har haft hver sin dekan men samme administrative ledelse. Det vil sige én dekan på teologi og én dekan på jura/samfundsvidenskab.

I 1993 blev det juridiske fagområde udskilt som et selvstændigt fakultet og fik dermed sin egen dekan, men samfundsvidenskab og jura delte stadig økonomi.

I januar 1996 fik Det Juridiske Fakultet så sin egen administrative ledelse, og budgetfællesskabet med samfundsvidenskab ophørte.

I juni måned 1999 blev det besluttet, at også Det Teologiske Fakultets administration fremover skulle være adskilt fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat.

Pr. 1. januar 2004 blev faget psykologi efter eget ønske overflyttet til fakultetet fra Det Humanistiske Fakultet.

Pr. 1. januar 2005 blev NIAS Nordisk Institut for Asienstudier en del af fakultetet.

I 2022 blev det besluttet, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal flytte til Søndre Campus. Flytningen kan begynde i 2024, men er afhængig af flere faktorer (bl.a. pladsfordeling og forskellige reformer).

 

 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er et af seks på Københavns Universitet. Med sine ca. 6.600 studerende har fakultetet en relativt stor studenterpopulation ift. antallet af uddannelser.

Fakultetet er vokset op i det levende latinerkvarter i Københavns indre by, hvor det til og med 2004 har haft til huse i gamle bygninger i bl.a. Studiestræde, Frederiksholms Kanal, Rosenborggade, Linnésgade og Store Kannikestræde. I løbet af 2005 flyttede Institut for Antropologi, Institut for Statskundskab, Sociologisk Institut og dele af Institut for Psykologi til Center for Sundhed og Samfund (CSS) på det tidligere Kommunehospital i Øster Farimagsgade 5. Fakultetsadministrationen flyttede ligeledes samtidig.
Resten af psykologi flyttede efterfølgende også og er nu næsten samlet i Øster Farimagsgade 2A. I 2009 flyttede Økonomisk Institut fra Studiestræde til CSS.

Med flytningen er hele fakultetet blevet samlet på det gamle hospitalsområde, hvor også Institut for Folkesundhedsvidenskab og en række eksterne forskningsenheder holder til.
Kun Økonomisk Institut havde i første omgang valgt at blive i den indre by (Studiestræde), men efter offentliggørelsen af KU's campusplaner i 2006, blev det besluttet, at der også skulle findes plads til dem på CSS.

Den centrale placering i storbyen giver et aktivt samspil med byens offentlige og private institutioner. Dette er med til at sikre fakultetets særlige dynamik.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Hvert år optages et stadigt stigende antal studerende (i 2023 var tallet 1121 optagne BA-studerende). Disse kan se frem til relevante, femårige uddannelser på højeste niveau inden for henholdsvis antropologi, kognitions & datavidenskab, psykologisociologistatskundskab (herunder samfundsfag) og økonomi. Desuden udbyder fakultetet tre internationale kandidatuddannelser i Social Data ScienceGlobal Development og Security Risk Management.

Der er tradition for, at de øverste ledende poster i vores samfund beklædes af samfundsvidenskabelige kandidater, og efterspørgslen på kandidaterne er stor i den offentlige og i den private sektor.

I udlandet udfylder mange af vore kandidater også kvalificerede stillinger i for eksempel EU, FN eller i en af de mange NGO'er.

Forskning og uddannelse er forankret i fakultetets fem store institutter, der tilsammen har ca. 600 årsværk (ansatte VIP og TAP), ca. 150 ph.d.-studerende samt en samlet studenterpopulation på over 6.600 studerende (2023-tal).

Den omfattende forskning på institutterne er karakteriseret ved at være varieret og samtidig specialiseret til det højeste niveau inden for de enkelte institutters forskningsområder.
Fagområderne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en lang tradition for at arbejde selvstændigt indadtil og optræde samlet udadtil.

Økonomisk er fakultetet et af universitetets mindre, og filosofien er, at bevillingerne udnyttes bedst i et godt internt og eksternt samarbejde - herunder med andre højere læreanstalter.

Læs om 'fakultetet i tal' her.

 

 

Københavns Universitet vedtager løbende en universitetsstrategi, som oftest løber over flere år.

Formålet med strategien er at fastlægge rammen og retningen for universitetets fortsatte udvikling. Det er hensigten, at studerende og medarbejdere gennem deres daglige studier, arbejde og engagement skal kunne se sig selv og hver især med egne initiativer og idéer bidrage til, at strategiens målsætninger bliver opfyldt.

På baggrund af strategien udarbejdes en strategisk målplan, der også omfatter de mål, som Københavns Universitet er forpligtet til at arbejde efter ifølge den udviklingskontrakt, der er indgået mellem ministeriet og Københavns Universitet for strategiperioden.