I løbet af 2017 blev der med inddragelse af alle niveauer på KU arbejdet med en ny strategi, som blev vedtaget af bestyrelsen i december. Med Talent og samarbejde – Strategi 2023 vil KU fokusere på fire temaer: videnskabeligt talent, at koble uddannelse tættere til praksis på arbejdsmarkedet og forskningen, samarbejde og samfundsengagement samt at arbejde for et mere samlet og fokuseret universitet.

Vi er i gang med en spændende proces med at implementere strategiens hovedbudskaber i organisationen. Hen over sommeren 2018 har dette resulteret i udarbejdelse af mål- og handleplaner for fakultetet, som vil blive endelig aftalt med Rektoratet sidst på efteråret.

Strategi for
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2012-2016

Strategien blev i løbet af 2016 udvidet til også at gælde for 2017, da strategiarbejdet har afventet KU's strategiproces.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) ved Københavns Universitet (KU) er kendt for bredde og høj kvalitet i grundforskning og anvendt forskning og for attraktive forskningsbaserede uddannelsesprogrammer, der tiltrækker mange højt kvalificerede ansøgere. Vi skal fastholde og yderligere udbygge denne styrkeposition.

Fakultetsstrategi 2016 er ambitiøs, men også realistisk, idet vi har et solidt grundlag med potentiale og talent blandt de ansatte og har haft succes med at opnå vores mål i den forløbne periode.

På mange områder har fakultetet adresseret de udfordringer og nået de mål, der var opstillet i den seneste Strategi 2008-12 og de afledte handleplaner. Samtidig må vi konstatere, at de vigtigste udfordringer - øget konkurrence, internationalisering og nye opgaver og krav - stadig er aktuelle også i de kommende år.

Eksterne ændringer giver udfordringer, men også nye muligheder. For eksempel betyder den økonomiske og finansielle uro og krise i Europa og Danmark forandringer og udfordringer for universitet og fakultet, og den hastige økonomiske udvikling i Asien indeholder på samme tid muligheder og udfordringer. Nye samfundsmæssige betingelser afspejles direkte i aktuelle krav til de danske universiteter; øget internationalisering, betydelig stigning i studenteroptag, tættere relationer med det omkringliggende samfund og krav om at effektivisere administrationen. Desuden forventes universitetet at skabe synlig og målelig "merværdi", og en stadig større andel af den offentlige finansiering af forskning udbydes i konkurrence.

Den økonomiske fremtid for de danske universiteter - og derfor også for Københavns Universitet og for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - er generelt usikker, og det er ikke givet, at det nuværende finansieringsniveau kan opretholdes, selvom vi forventer flere studerende og mere ekstern forskningsfinansiering. Ikke desto mindre forudsætter Fakultetsstrategi 2016, at fakultetets indtægter ikke mindskes dramatisk som følge af fremtidige politiske nedskæringer i den offentlige finansiering.

Da fakultetets rammebetingelser er ustabile og ændres over tid, kan det ikke forventes, at en strategi der er lavet på et givent tidspunkt blot kan følges uden revisioner over en femårig periode.
Det må tværtimod forventes, at strategien skal justeres, og at nye elementer skal tilføjes i takt med udviklingen. Mere specifikt tager strategien eksempelvis ikke hensyn til den nye fakultetsstruktur på Københavns Universitet, som bestyrelsen fornyeligt har vedtaget skal gennemføres i løbet af 2012. Selvom denne nye struktur ikke formelt medfører ændringer for SAMF, er det klart, at en fusion af fire fakulteter til to meget store fakulteter også vil have betydning for SAMF. Hvis fusionerne betyder en udvidelse af samfundsvidenskabelig forskning, bør denne forskning leveres af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ikke ved parallel opbygning. Kun sådan kan den videnskabelige kvalitet sikres og ressourcerne udnyttes mest effektivt.

Det overordnede mål med strategien er at realisere fakultetets vision. Dette skal bl.a. afspejle sig i en høj grad af international anerkendelse af fakultetets forskere og forskning, i positive faglige evalueringer af fakultetets aktiviteter, ved en fortsat høj søgning af dygtige studerende til fakultetets uddannelser, og ved at de færdige kandidater kommer i beskæftigelse og opnår attraktive stillinger.

Fakultetet vil fortsat fokusere på universitetets klassiske kerneydelser; forskning og forsknings-baseret uddannelse inden for de fem veletablerede discipliner, men vil også adressere nye udfordringer.

Fakultetsstrategi 2016 bygger videre på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets strategi 2008-2012 og på Københavns Universitets strategi 2016. Strategien adresserer fakultetets udfordringer ved at opstille mål og prioriteringer baseret på informationer, vurderinger og forslag, som vi har fået fra den netop gennemførte forskningsevaluering af fakultetets institutter, fra akkrediteringsrapporter, studiestatistik, dimittendundersøgelser og lignende baggrundsmateriale samt fra en lang række drøftelser i eksterne og interne fora på fakultetet.

Strategiens målgruppe er primært medarbejdere, studerende og ledelse. Strategiplanen er udviklet og drøftet med medarbejdere og studerende og et fælles ejerskab er helt nødvendigt for implementering af strategien. Til brug for et bredere publikum vil et resume sammen med en mere generel præsentation af fakultetet blive udarbejdet.

I KU 2016 strategien er uddannelse og et øget samarbejde, dels med omverdenen og dels internt valgt som de tre særlige fokusområder, hvor der er formuleret specifikke målsætninger og konkrete indsatsområder. På disse tre områder har det samlede universitet et uudnyttet potentiale.

Fakultetsstrategi 2016 vil understøtte KU strategien på de nævnte områder, men vil også prioritere og supplere den ud fra specifikke SAMF-forhold. Det vil være en overordnet målsætning at styrke kvaliteten af både forskningen og uddannelserne ved fakultetet. Fakultetsstrategi 2016 vil ud over uddannelses- og samarbejdstemaerne videreføre forskningskvalitet og internationalisering som særlige fokusområder. En høj forskningskvalitet er helt afgørende for en status som et universitet i internationalt topklasse, mens internationalisering er et centralt middel til at øge og udvikle kvalitet i relation til både forskning og uddannelse og vil være et tværgående tema i mange SAMF-initiativer.

Forskning og uddannelse kæmper ofte om de samme økonomiske og tidsmæssige ressourcer. Men en øget sammenhæng mellem forskning og uddannelse og tættere relationer mellem forskere og studerende kan gavne såvel forskning som uddannelse. Det vil derfor også være et fokus for denne strategi.

Strategien indeholder følgende temaer:

1. Forskningskvalitet
2. Uddannelses- og studiekvalitet
3. Forskeruddannelse
4. Formidling og omverdenskontakt
5. Samarbejde og tværfaglighed
6. Rekruttering og talentudvikling
7. Vilkår for forskning og undervisning
8. Administration og support

Punkt 1-4 dækker kerneaktiviteterne forskning, uddannelse, formidling og omverdenskontakt, mens punkt 5-8 beskriver initiativer til at styrke kvalitet, effektivitet og støtte til et eller flere af kerneaktiviteterne. For hvert punkt opstiller strategien hovedmål og beskriver, hvordan disse mål nås. Endvidere indikerer strategien hvilke handlinger, der vil blive taget for at opnå målene. Nogle af handlepunkterne i 1-4 uddybes under punkt 5-8.

Det siger sig selv, at ikke alle mål i strategien kan opnås samtidigt, og at nogle mål er ambitioner, som fakultetet må forfølge på mere permanent basis. Hvert år vil fakultetet udvikle en handleplan, der beskriver de tiltag, der konkret vil blive taget det år. På den måde vil elementerne i disse handleplaner samtidig fungere som milepæle for opnåelse af strategiens mål.

Et vigtigt aspekt af en strategi er prioritering. En hovedprioritering er, at fakultetet fortsat vil fokusere på de klassiske kerneopgaver; forskning og forskningsbaseret uddannelse. De mere specifikke prioriteringer vil dels fremgå af de tiltag, der beskrives i strategien og vil også være synlige i de årlige handleplaner. Strategien fremhæver nye aktiviteter til styrkelse af kvalitet og af internt- og eksternt samarbejde. Ressourcer til nogle af disse nye aktiviteter må nødvendigvis komme ved en mere effektiv organisering af de nuværende aktiviteter og ved at tiltrække nye (eksterne) midler.

1. Forskningskvalitet

Forskningen er af høj kvalitet på SAMF. Det bekræftes af forskningsevalueringerne, der blev gennemført i 2010 på alle institutter, af fagenes placering i internationale forsknings-rankings og af en øget international synlighed via højt profilerede forskningspublikationer. Men der er fortsat rum og potentiale for forbedringer - hvilket også fremhæves i forskningsevalueringerne - for at understøtte universitetets og fakultetets grundlæggende vision om at være et internationalt førende (grund)forskningsuniversitet. 

En styrket forskning skal komme til udtryk ved

• international forskningsexcellence indenfor udvalgte områder
• et højt internationalt niveau i al forskning ved fakultetet
• en bred forskningsbasering af alle uddannelser og af den forskningsbaserede rådgivning
• bedre forbindelse mellem grundforskningen og den anvendte samfundsrettede forskning
• en øget synlighed af fakultetets forskning, herunder en øget publicering gennem de internationalt mest anerkendte publiceringskanaler
• gode forskningsevalueringer
• succes med ansøgninger til Grundforskningsfonden, ERC, Sapere Aude og tilsvarende excellence initiativer
• en øget (ekstern) forskningsfinansiering

Målet skal bl.a. nås via en effektiv organisering af forskningen med gode forskningsvilkår for den enkelte forsker og forskergrupper, en tydelig rekrutterings- og karrierepolitik med vægt på forskningskvalitet samt eksplicitte forskningsprioriteringer. Det indebærer følgende tiltag:

• en målrettet opfølgning på anbefalingerne i forskningsevalueringen 2010 på alle institutter samt en ny forskningsevaluering i 2015
• eksplicit prioritering af aktuelle og potentielle excellenceområder med høj international gennemslagskraft og af fagområder, der er særligt vigtige for uddannelserne
• fordeling af interne ressourcer med henblik på at styrke forskningskvalitet og prioriterede forskningsområder (budgetmodel, lønpolitik samt økonomisk støtte til rejser, gæster mv.)
• kvalitetsudvikling via forskningsledelse, forskningsudvalg, interne peer review procedurer m.v. på institut- og fakultetsniveau
• øget forskningssamarbejde understøttet af organisering i forskningsgrupper, teams, centre m.v. samt inddragelse af studerende i forskningen
• bedre administrativ støtte til forskning, projektudvikling samt til ansøgninger om eksterne midler (forskerservice, se afsnittet om administration og support)
• styrkelse af den internationale rekruttering og fokus på talentudvikling (se afsnittet om rekruttering og talentpleje)
• bedre mulighed for sammenhængende forskningstid og bedre muligheder for forskerne for ophold ved internationale topmiljøer (se afsnittet om vilkår for forskning og undervisning)
• tydeliggørelse af krav og forventninger til forskningsproduktivitet (se afsnittet om vilkår for forskning og undervisning)

2. Uddannelses- og studiekvalitet

Fakultetets uddannelsesportefølje består aktuelt af fem uddannelsesprogrammer inden for henholdsvis antropologi, økonomi, statskundskab, psykologi og sociologi, som alle udbydes på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Der er stor søgning til uddannelserne, og optagelseskravene hører til de absolut højeste på Københavns Universitet. Uddannelserne har et godt "brand", og kandidaterne er meget eftertragtede. Fakultetet har derfor et godt udgangspunkt, der kan bygges videre på som bidrag til universitetets mål om endnu bedre uddannelser samt til at sikre, at flere unge opnår en videregående uddannelse. Fakultetet vil gøre dette, dels ved at øge fokus på kvaliteten og videreudviklingen af de nuværende uddannelsessprogrammer, og dels ved at introducere nye uddannelser. I udviklingen af nye uddannelser vil vi fokusere på det internationale marked, tværfaglige udfordringer og/eller arbejdsmarkedets efterspørgsel efter særlige kvalifikationer. Fakultetet skal både sikre, at kandidaternes faglige kvalifikationer er på linje med, hvad der kan opnås på verdens førende universiteter, og at samfundets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft imødekommes.

En styrket studie- og uddannelseskvalitet skal bl.a. vise sig ved:

• at bachelorer og kandidater fra fakultetet har akademiske kvalifikationer, som er på et højt internationalt niveau og som lever op til samfundets krav og forventninger
• gode beskæftigelsesmuligheder for færdiguddannede kandidater, dvs. at kandidaterne kan opnå attraktive stillinger, der svarer til deres høje kvalifikationer
• at fakultetets kandidater er anerkendte som kvalificerede til topstillinger i samfundet
• at uddannelserne kan tiltrække et stort antal velkvalificerede ansøgere, herunder dygtige udenlandske studerende
• gode undervisningsevalueringer
• videnskabelige medarbejdere, der engagerer sig i undervisning og pædagogisk udvikling og er tilfredse med udbyttet.

Nye kurser og nye uddannelsesmuligheder skal bl.a. vise sig ved, at:

• der tilbydes en, to eller flere nye (kandidat)uddannelser
• der på kandidatniveau på alle uddannelser udbydes så mange engelsksprogede kurser inden for kernefagene, at der kan optages ikke-dansk-talende full-degree studerende.
• der tiltrækkes flere internationale studerende
• det tværfaglige samarbejde udvides og yderligere tværfaglige muligheder udvikles.

En forbedret studieeffektivitet skal bl.a. vise sig ved:

• en stigning i antallet af studerende, som gennemfører uddannelserne inden for den normerede studietid
• mindre frafald på uddannelserne
• at studerende studerer på fuld tid

Målene skal indfries ved:

• pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder udvikling af en fælles forståelse af forskningsbaseret undervisning, der kan tjene som grundlag for udvikling og dokumentation af pædagogisk kvalitet
• bedre samspil mellem forskning og uddannelse samt tættere relationer mellem forskere og studerende
• øget (tværfagligt) samarbejde, herunder videreudvikling af fakultetets "indre marked". Eventuelle færre valgmuligheder inden for en uddannelse kompenseres med større valgmuligheder på tværs af uddannelser (jf. afsnittet om samarbejde og tværfaglighed)
• øget samarbejde mellem undervisere inden for og på tværs af discipliner omkring undervisning og udvikling af fag og kurser
• eksplicitte krav til studerende om høj studieaktivitet (fuldtidsstudier, selvstudier etc.)
• fokus på flere undervisningstimer pr. fag frem for et stort udbud af valgfag med få undervisningstimer
• fokus på studieservice for alle studerende frem for på få studerende med særlige individuelle ønsker og behov
• fortsat forbedring af det fysiske og sociale studiemiljø
• anerkendelse af, at undervisningskvalifikationer- og kvalitet er lige så vigtige som forskningskvalifikationer- og kvalitet, både i forbindelse med ansættelse af nye akademiske medarbejdere og i dagligdagen på instituttet, herunder i relation til løntillæg
• muligheder og incitamenter for alle videnskabelige medarbejdere til at udvikle deres kurser, undervisning og undervisningskvalifikationer.

3. Forskeruddannelse

Fakultetet uddanner ph.d.'ere både med henblik på forskningskarrierer og karrierer uden for universitetssektoren i såvel privat som offentlig regi. Fakultetet har et velfungerende ph.d.-program inden for hver af de fem akademiske discipliner, organiseret i den fælles ph.d.-skole, "Copenhagen Graduate School of Social Sciences".
Ph.d.-skolen vil danne rammen for, at ph.d.-uddannelserne udvikles og vil implementere en række fælles initiativer, mens institutterne har ansvaret for uddannelsens faglige indhold. Antallet af ph.d.-studerende er steget markant i de seneste år, idet der fra nationalt hold er øremærket ressourcer til ph.d.'ere. Det er en udfordring, dels at tilpasse tilgangen til ph.d.-studiet til de områder, hvor der kan forventes en fremtidig efterspørgsel, og dels at sikre studieeffektivitet og gennemførsel inden for normeret tid. Samtidig skal ph.d.-uddannelserne løbende tilpasses og udvikles med henblik på løbende at sikre uddannelsernes internationale konkurrenceevne.

Opfyldelsen af målet skal afspejle sig ved:

• mange højt kvalificerede danske og internationale ansøgere til ph.d.-stipendier
• fuld beskæftigelse for ph.d.-kandidater i relevante stillinger
• at studerende og evalueringspaneler vurderer ph.d.-uddannelsen positivt
• ph.d.-afhandlinger, som lever op til høje internationale standarder og udgives i form af tidsskriftsartikler eller monografier
• at ph.d.-uddannelsen gennemføres inden for den normerede studietid

Målene skal opnås ved at:

• der på alle institutter følges op på de anbefalinger, som forskningsevalueringspanelerne i 2010 er fremkommet med i forhold til ph.d.-uddannelserne
• der foretages en dimittendundersøgelse blandt færdige ph.d.-kandidater
• der tages højde for beskæftigelsesudsigterne, når der laves en prioritering af, hvor mange ph.d.-studerende der indskrives på de enkelte programmer og finansieres af interne ressourcer
• der opnås finansiering samt styrkelse af samarbejdet med virksomheder gennem Erhvervs Ph.d.-ordningen
• mulighederne for tværfaglige kurser forbedres
• kvaliteten af vejledning og kursusporteføljer forbedres
• systematisk fokus på vejledningskvalifikationer, bl.a. gennem opfølgning på halvårlige evalueringsrapporter og tilbagemeldinger fra bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandlinger, et øget fokus på beskæftigelsesmuligheder og karriererådgivning, og en tæt dialog med arbejdsgiverne

4. Formidling og omverdenskontakt

Den væsentligste form for vidensudveksling med det omkringliggende samfund vil fortsat være gennem det store antal højt kvalificerede kandidater, som fakultetet uddanner. Men fakultetets medarbejdere har også altid i et stort omfang deltaget i formidling og vidensspredning via den offentlige debat og deltagelse i råd, udvalg og kommissioner. Formidlingen har ofte mere haft karakter af formidling af en bred faglig indsigt end af formidling af konkrete forskningsresultater. Megen formidling er af individuel karakter initieret af den enkelte forsker, men SAMF har også en institutionel formidling via pjecer, hjemmesider, Forskningens Døgn og nyhedsbreve både på institut- og fakultetsniveau. Generelt fokuserer fakultetet på strategiske formidlingsaktiviteter i højere grad end detaljeret registrering af alle aktiviteter.

Nogle forskningsenheder har særligt stærke omverdensrelationer. Således er f.eks. forskningsprogrammet for FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier - for en stor del finansieret af fagbevægelse, arbejdsgiverforeninger og Beskæftigelsesministeriet, og man har en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter samt med de relevante administrative - og politiske institutioner. Et andet eksempel er Center for Militære Studier (CMS), der er finansieret af Forsvarsministeriet og udfører strategisk forskning og forskningsbaseret udredningsarbejde. Fakultetet vil også fremover styrke forskningsaktiviteter med stærke omverdensrelationer og intensivere formidlingsaktiviteter baseret på solid forskning.

Endelig varetages omverdensrelationer også gennem aftagerpaneler, som i særlig grad fokuserer på uddannelsesdimensionen.

Målet skal bl.a. nås ved

• højere prioritering af systematisk formidling og "markedsføring" af alle top-publikationer
• formidling af alle ph.d.-afhandlinger som en integreret del af ph.d.-forløbet
• systematisk opdatering af informationer om forskere og forskningsprojekter i CURIS
• ét årligt større formidlingsarrangement på hvert institut eller i fællesskab mellem institutter
• yderligere at udvikle samarbejdet med aftagerpanelerne
• at prioritere, systematisere og formidle relevante informationer og nøgletal om enheder og aktiviteter på SAMF, samt udvælge og implementere brugen af nye relevante elektroniske informationskanaler.

5. Samarbejde og tværfaglighed

Fakultetet er organiseret i fem institutter - antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab og økonomi - der alle udbyder uddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Disse institutter og uddannelser er fakultetets kerne, og kernedisciplinerne skal fortsat udvikles og styrkes. Samtidig er der et uudnyttet potentiale for tværfagligt samarbejde både i relation til forskning og uddannelse og både internt på fakultetet, mellem fakulteter og i relation til eksterne samarbejdspartnere.

Fakultetet er en markant partner i "Asian Dynamic Initiative" (ADI) og "European Research at the University of Copenhagen" (EURECO). Begge initiativer er samarbejder mellem flere fakulteter, og fakultetet prioriterer højt at udvikle og styrke begge initiativer. Endvidere skal Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) indplaceres under Institut for Statskundskab og være en integreret del af fakultetets øgede asienaktiviteter.

Fakultetet er det naturlige omdrejningspunkt for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning og -undervisning. Der vil blive ansporet til mere samarbejde indenfor dette område på tværs af fakultetets institutter samt med eksterne samarbejdspartnere og andre fakulteter på universitetet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er fysisk lokaliseret på Center for Sundhed og Samfund (CSS) og samarbejder med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om forskning og i særdeleshed om undervisning, men dette bør udvikles yderligere. Fakultetet vil undersøge, hvordan samarbejdet med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan intensiveres og uudnyttede potentialer realiseres.

På forskningssiden er udgangspunktet, at en stærk disciplinær faglighed er en forudsætning for vellykket tværfaglighed. Løsningen af store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. klimaforandringer, demografisk udvikling, migration osv. forudsætter imidlertid fler- og tværfaglige bidrag. Ydermere skal en stigende del af forskningen finansieres eksternt, og såvel private som offentlige donorer fokuserer ofte på tematisk programorienteret forskning. Og nye muligheder og udfordringer for (grund)forskningen opstår ofte på grænsen mellem de etablerede discipliner

Målet skal nås ved at øge incitamenterne til og udvikle rammer for tværfaglig forskning på fakultetet bl.a. via følgende tiltag:

• etablering af 2-4 nye større primært eksternt finansierede tvær-/flerfaglige forskningsprojekter/-centre
• "seed money" og ph.d.-midler til tværfaglige projekter
• fora for "yngre forskere og forskningsledere" på tværs af fakultetets discipliner
• øget samarbejde med andre fakulteter om strategiske forskningsinitiativer, herunder SAMF-SUND samarbejdet på CSS.

På uddannelsessiden efterspørger de studerende bedre information om og bedre mulighed for at kunne følge fag på tværs med færre barrierer og samtidig stærk faglig progression i uddannelserne. Der er desuden et uudnyttet potentiale for at udbyde fag baseret på forskning på tværs af institutterne. Der er mellem institutterne på SAMF en begrænset koordinering af udbud af kurser mellem fag og et begrænset samarbejde om udbud af fælles fag eller fagsekvenser, bemanding af kurser m.v. Blandt andet i relation til kvantitative metoder er der et uudnyttet potentiale for samarbejde og mere progression i kursusudbuddet på kandidat- og ph.d.-niveau, og arbejdsmarkedet efterspørger netop flere kandidater med stærke kvalifikationer inden for kvantitative metoder.

Begrænsninger i studieordninger, manglende information om muligheder samt institutternes fokus på egne uddannelsesindtægter er fortsat barrierer for et mere effektivt "indre marked" på fakultetet.

Målet skal bl.a. nås ved:

• en samlet fælles plan for styrkelse af kvantitative metoder på tværs af fagene på kandidat- og ph.d.-niveau og bedre fælles adgang til data
• færre barrierer for studerende, herunder bedre information og vejledning om kursusmuligheder på tværs af fagene
• fokus på økonomiske barrierer for udviklingen af det "indre marked"
• udvikling af kursustilbud til studerende fra andre fakulteter, herunder økonomiske incitamenter til nye tværfaglige kursusinitiativer
• nye fælles studiemiljøfaciliteter, f.eks. i forbindelse med omorganiseringen af biblioteksområdet

6. Rekruttering og talentudvikling

Fakultetets forskere og undervisere udgør det grundlæggende fundament for forskning og undervisning af høj kvalitet. Derfor er rekruttering og talentudvikling afgørende for kvaliteten. Internationalisering, øget mobilitet og konkurrence har fundamentalt ændret det akademiske arbejdsmarked, og fakultetet skal gribe de muligheder, der opstår.

Målsætningerne skal opnås ved:

• intensiveret søgning efter, kontakt til og "pleje" af potentielle jobansøgere, deltagelse på internationale "jobmarkeder" samt jobopslag, der sikrer den bedste/største ansøgerpulje internationalt orienterede bedømmelsesudvalg, klare retningslinjer for bedømmelsesudvalg samt korte bedømmelsesperioder og effektive jobsamtaler
• langsigtede bemandingsplaner, systematiske diskussioner af karriereplaner og -muligheder for "yngre medarbejdere", og prioritering af omfattende international erfaring forud for fastansættelse
• fakultetsfinansiering af rekruttering og fastholdelse af ekstraordinært højt kvalificerede forskere
• at medarbejdere (ph.d.-stipendiater), som ønsker at gøre karriere uden for fakultetet og/eller uden for den akademiske verden, støttes i at forfølge deres ønsker og muligheder (karrierevejledning og out-placement service)

7. Vilkår for forskning og undervisning

Københavns Universitet har som et førende forskningsuniversitet et særligt ansvar for at forvalte og værne om både grundforskningen og forskningsfriheden. Samtidig ændres rammevilkårene. En større andel af forskningsmidlerne skal skaffes eksternt og i konkurrence, og samfundet kræver mere og bedre uddannelse for uændrede midler. Den internationale forskermobilitet og dermed konkurrencen om de bedste forskere er intensiveret. Universitetet skal balancere mellem flere målsætninger, hvor der skal tages hensyn til både individuelle forskningsagendaer og karriereveje, og til institutionel gruppedannelse, samarbejde og bidrag til "den fælles dagsorden". Vi skal yde både uddannelse og forskning, sikre at uddannelserne er forskningsbaserede, og at studerende deltager i og bidrager til forskningen, når det er muligt.

Forskning kræver tid, særligt når målet er det højeste internationale niveau, og forskerne oplever ofte tid til forskning som den væsentligste knappe ressource og efterlyser mere sammenhængende forskningstid. I takt med at antallet af studerende og undervisningsforpligtelsen stiger, er det svært at sikre sådanne perioder. Samtidig betyder fald i de frie basismidler, at det er nødvendigt med væsentlig mere ekstern finansiering, hvis fakultetets forskningsvolumen skal opretholdes.

Den nuværende fordeling af arbejdstid mellem forskning, undervisning og andre opgaver er derfor under pres, og den enkelte forsker må fremover forvente at skulle skaffe ekstern finansiering af en andel af sin nuværende frie tid til forskning, enten selv eller ved deltagelse i større projekter i samarbejde med kolleger. Endvidere vil øget samarbejde på tværs synliggøre forskelle i arbejdsvilkår og øge presset for harmonisering af arbejdsvilkår på tværs af enheder.

Klar og tydelig forventningsafstemning om arbejdsopgaver og -krav, samarbejde, professionel ledelse og en åben dialog mellem ledelsen og medarbejderne er vigtig for arbejdsmiljøet.

Målet skal bl.a. nås ved:

• en politik for semestre afsat til forskning ("sabbaticals") med særlig fokus ophold ved udenlandske top-universiteter og ophold i forbindelse med internationalt forskningssamarbejde.
• en fordeling af tidsanvendelse til forskning, undervisning og øvrige opgaver, som tager realistisk højde for de ændrede rammevilkår
• en politik for frikøb, som giver incitament til at hente eksterne midler, men som også sikrer, at forskere, som hjemtager eksterne midler, bidrager til den forskningsbaserede undervisning
• at institutnormer (tidsgodtgørelser) for administration og undervisningsopgaver for det videnskabelige personale der er realistiske og tager højde for, at forbedrede undervisningskvalifikationer ikke kun skal forbedre undervisningskvaliteten, men også føre til mere effektiv tidsanvendelse f.eks. ved forberedelse af undervisning og forelæsninger
• tydelige krav til forskningsproduktivitet, pædagogisk udvikling og ekstern finansiering, som skal adresseres systematisk i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler (MUS
• professionalisering af ledelse og ledelsesopgaver
• øget fokus og indsats fra ledelsen på at tiltrække eksterne midler, herunder mere direkte kontakt med fonde, virksomheder og beslutningstagere.
• fokus på arbejdsmiljø og forebyggelse af stress

8. Administration og support

Forskning, undervisning og formidling udgør universitetets og fakultetets mission. Målene på disse områder kan imidlertid ikke realiseres uden en effektiv administration og teknisk support leveret af dygtige medarbejdere. Såvel internt som eksternt er der et pres for at effektivisere og spare på administrationen og kanalisere midlerne til kerneydelserne. Men kerneydelserne er helt afhængige af en effektiv administrativ understøttelse, og kunststykket består derfor i at udvikle og effektivisere administrationen så den bedst muligt understøtter kerneopgaverne.
Endvidere er det en udfordring at få administrationen på institut- fakultets- og fællesniveauet til at fungere som ét samlet hele, der i fællesskab løfter de administrative opgaver. Endelig er det en udfordring at rekruttere og fastholde dygtige administrative medarbejdere i en tid med omstruktureringer, effektiviseringer og besparelser. Det sidste er om muligt endnu vigtigere i lyset af den stigende kompleksitet, der kendetegner mange administrative opgaver.

Da internationalisering og øget ekstern forskningsfinansiering er essentielle mål i den kommende periode, vil fakultetet i særlig grad fokusere på administrativ understøttelse af disse områder.
Den parallelle brug af dansk og engelsk i kommunikationen med og blandt ansatte og studerende skal i den forbindelse styrkes for at sikre en effektiv kommunikation, der inkluderer alle relevante parter og samtidig undgår unødig oversættelse.

Opnåelse af målet skal bl.a. komme til udtryk ved:

• styrket administrativ understøttelse af ekstern finansiering og internationalisering
• bedre engelske sprogkompetencer hos medarbejderne
• stabilitet og kvalitet i de administrative ydelser
• brugertilfredshed på alle niveauer og hos både ansatte og studerende
• eliminering af "os og dem"-kulturer med udgangspunkt i et grundlæggende princip om samarbejde og gensidig respekt mellem de respektive administrative enheder såvel som mellem de administrative medarbejdere, det videnskabelige personale og de studerende
• omkostningseffektivitet målt via "benchmarking" med andre tilsvarende enheder
• velfungerende it- og biblioteksydelser

Målet skal bl.a. nås ved følgende tiltag

• opprioritering af forskerservice i relation til ekstern finansiering og internationalisering
• fortsat udvikling af organisering og lokalisering af de administrative enheder, inklusiv øget integration af det administrative personale på institut- og fakultetsniveau
• sikring af balance mellem nye administrative opgaver og ressourcer
• brugertilfredshedsundersøgelser
• opprioritering af elektronisk opgaveløsning
• konsolidering af organisation og service på it- og biblioteksområdet
• fokus på udvikling og implementering af fælles administrative procedurer og retningslinjer
• fokus på de administrative medarbejderes kvalifikationer (kompetenceudviklings- og rekrutteringspolitik)
• formulering af en sprogpolitik og allokering af ressourcer til opgradering af medarbejderes sprogkompetencer

Afslutning

Dygtige medarbejdere og studerende er forudsætningen for at realisere fakultetets målsætninger i relation til forskning, uddannelse og formidling.

Den gode arbejdsplads er derfor central for at kunne realisere fakultetets mål. Den seneste APV viste, at der er et behov for at udbygge samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Et mål for perioden vil derfor være at forbedre dialogen mellem ledelse og medarbejdere både i de formelle organer, men også mere uformelt i et direkte møde mellem ledelse og de enkelte medarbejdere. Endvidere vil fakultetet videreføre indsatsen for flere kvinder i forskning og ledelse.

Det gode studiemiljø er afgørende for et godt studieliv. Den seneste undervisningsmiljø-undersøgelse viste en stor grad af tilfredshed med studiemiljøet på CSS-campus, men det skal ikke være en sovepude. Der er masser af udfordringer, herunder i relation til de udenlandske studerende og i at fastholde et godt studiemiljø for de kandidatstuderende.