Politik for anvendelse og kompetenceudvikling af ViP og DViP

Denne politik omhandler hvordan og hvorfor der anvendes ViP og DViP på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets (SAMF) uddannelser, og hvordan fakultetet sikrer pædagogisk kompetenceudvikling af både ViP og DViP.

Forskningsbaseret uddannelse

SAMF har som Københavns Universitet (KU) ambition om at udbyde forskningsbaserede uddannelser af den højeste kvalitet. Undervisningen der udbydes, er af høj kvalitet og er kendetegnet ved at være forskningsbaseret og pædagogisk i tilrettelæggelsen og gennemførelsen. SAMF tager udgangspunkt i KU’s definition af forskningsbaseret undervisning, som beskrevet i Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur på Københavns Universitet. SAMF følger KU’s princip om at alle forskere skal bidrage til uddannelserne. (KU’s værdigrundlag og princippapir kan ses her: https://uddannelseskvalitet.ku.dk/kvalitetssikring/vaerdigrundlag-uddannelseskvalitet-kvalitetsstruktur/).

Uddannelserne på fakultetet er på alle niveauer men på forskellig vis baseret på forskning og foregår i tilknytning til aktive forskningsmiljøer. Aktive forskere underviser og vejleder. Uddannelserne er udviklet af aktive forskere og har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Undervisningens indhold bygger på forskningsbaseret grundviden og aktuelle forskningsindsigter. De studerende tilegner sig relevante forskningsmetoder og videnskabelige teorier, så de bliver kvalificerede til at bidrage til forskningen på deres fagområde.

For at sikre, at uddannelserne er forskningsbaserede, og at de studerende har god mulighed for kontakt til forskerne, er der systematisk opmærksomhed på hvor mange undervisningstimer på hver uddannelse der varetages af ViP.

Fakultetet lægger desuden vægt på, at alle centrale elementer i uddannelsen er understøttet af aktive forskningsmiljøer af høj standard.

Typer af ViP og DViP på SAMF

ViP’ere på SAMF udgøres primært af: professorer, professorer med særlige opgaver (MSO), lektorer, seniorforskere, adjunkter, forskere, postdocs, ph.d.-stipendiater og videnskabelige assistenter. Hertil kommer enkelte seniorrådgivere og psykologiske kandidater.

ViP’ere er ansat på fakultetets institutter (eller centre) og varetager både forsknings- og uddannelsesopgaver. ViP’ere fungerer som undervisere, og deltager i udviklingen af uddannelserne og undervisningen. Det faglige ansvar for de enkelte fagelementer varetages af ViP’ere.

DViP på SAMF udgøres primært af eksterne lektorer og undervisningsassistenter. Hertil kommer enkeltstående gæsteforelæsere. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter er typisk uddannede kandidater fra fagområdet med en hovedstilling uden for universitetet. De har således kendskab til hvordan uddannelsens kompetencer anvendes i praksis, og kan tilføre undervisningen et anvendelsesorienteret og problemløsende perspektiv. Eksterne lektorer og undervisningsassistenter kan også komme fra tilgrænsende eller redskabsorienterede discipliner, der indgår i uddannelserne (fx undervisere i matematik eller statistik). Enkelte eksterne lektorer har hovedstilling som forsker ved en anden institution (fx en sektorforskningslignende institution eller CBS).

DViP bruges med enkelte undtagelser kun til at undervise, ikke til at planlægge uddannelse og undervisning. Studielederen er i samarbejde med studienævnet ansvarlig for rekruttering og allokering af DViP.

På SAMF anvendes også hjælpelærere (dvs. studerende ansat til undervisningsopgaver, også kaldet studenterundervisere eller -instruktorer).

ViP dækker uddannelsernes genstandsfelt

Uddannelserne drives og udvikles i fagmiljøerne på institutterne og det er helt grundlæggende at de fastansatte ViP tilsammen har de kompetencer, der skal bruges for at dækkes uddannelsernes genstandsfelt. Det er institutlederens ansvar løbende at bidrage til at rekruttering af ViP’ere tilgodeser såvel undervisningsbehov som forskningsstrategier. Undervisningsbehovet afklares i tæt samarbejde med studielederen med henblik på at sikre den forskningsbaserede undervisning, som instituttet har ansvar for.

Institutlederen indstiller til dekanen, hvilke stillinger, der ønskes besat og indgår i dialog med dekanen om behov og muligheder for at opslå stillinger. Faste ViP-stillinger opslås efter aftale med dekanen, og ansættelsen sker formelt af dekanen. Der medvirker et ansættelsesudvalg, hvor såvel institutlederen som en studieleder deltager.

Institutlederen sikrer, at der er balance i den tid, som ViP bruger på henholdsvis forskning og uddannelse og at alle ViP løbende bidrager til uddannelserne.

Balance mellem anvendelse af ViP og DViP

På SAMF anvendes ViP og DViP i forskellig grad afhængig af uddannelsernes og de enkelte fagelementers karakter, samt af de økonomiske rammer. Studieleder er i samarbejde med institutlederen ansvarlig for allokering af ViP til undervisningsplanen.

SAMF prioriterer, som KU, at ViP og DViP anvendes med respekt for hver deres styrker og med et fælles mål om at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. ViP og DViP skal anvendes, hvor dette fagligt giver mening. Brug af ViP sikrer forskningsforankring på det højest mulige niveau. DViP giver mulighed for at praksisinddragelse og for at afholde flere timer på mindre hold.

På alle uddannelser på SAMF leveres mere end hovedparten af undervisningen af ViP. På SAMF er der generelt en forholdsvis høj andel af DViP. Den forholdsvise høje andel af DViP skyldes, at det prioriteres at ViP anvender en stor del af deres tid på forskning og at de studerende har et rimeligt antal undervisningstimer. Derudover ses det som en styrke, at der også anvendes eksterne lektorer.

Anvendelse af ViP

De enkelte kurser tilrettelægges fortrinsvist af ViP, og undervisningen i de obligatoriske fag varetages i videst mulige omfang af ViP. I tilfælde af at undervisningen varetages af en DViP, vil kurset være udviklet af ViP eller i samarbejde med ViP, og det overordnede faglige ansvar ligger hos en ViP.

I en række kurser og fagelementer varetages undervisningen af den ViP, der har det faglige ansvar, så der sikres den tættest mulige forskningskontakt.

Når DViP underviser, kan det enten være som holdundervisere i tilknytning til undervisning varetaget af ViP eller som eneste underviser på kurser (typisk på valgfrie, anvendelsesorienterede kurser).

Anvendelse af DViP til holdundervisning

På en række kurser med mange studerende (typisk obligatoriske kurser på BA) suppleres undervisningen for den store gruppe ved ViP (forelæsningerne) med undervisning på mindre hold, der varetages af holdundervisere som kan være DViP, oftest studenterinstruktorer, men det kan også være undervisningsassistenter eller yngre ViP (Ph.d.-studerende eller videnskabelige assistenter).

Det giver mulighed for at benytte mere studenteraktiverede undervisningsformer, fx klassediskussioner, gruppearbejde og opgaveregning. Det giver også mulighed for individuel eller kollektiv opgaveretning og feedback.

På sådanne kurser, vil der være en ViP, der er overordnet ansvarlig for koordineringen og for undervisningen. Den koordinerende ViP forventes, at:

• Afholde mindst et møde forud for undervisningens begyndelse med holdunderviserne.
• Tilrettelægge holdundervisningens gennemgående forløb evt. i samarbejde med andre ViP, så der er faglig og pædagogisk sammenhæng mellem forelæsningerne og holdundervisningen.
• Sikre et fagligt og pædagogisk højt og ensartet niveau og indhold i de enkelte undervisningssessioner.
• Holde afsluttende evaluerende møde med holdundervisere med henblik på optimering af kommende forløb.
• Drøfte evalueringer og evt. handlingsforslag med studieleder og/eller studienævn med henblik på kommende undervisning og ansættelser på områder, hvor evalueringerne har peget på potentiale for forbedringer.
• Bidrager til at sikre pædagogisk udvikling, herunder sikre at samtlige holdundervisere deltager i de nødvendige pædagogiske kurser, samt give plads til og selv prioritere, at der følges op på disse i gruppen.

Anvendelse af DViP (eksterne lektorer) som eneste underviser

På en række kurser og andre fagelementer er det en DViP, der er eneste underviser, og som også afholder eksamen. Hvis denne funktion varetages af en DViP, kan det udelukkende være en ekstern lektor. Eksterne lektorer anvendes på SAMF for at kunne inddrage praksisnær viden og perspektiv i undervisningen. Eksterne lektorer vejleder også studerende i forbindelse med bachelorprojekter og specialer.

Som hovedregel har eksterne lektorer deres hovedansættelse uden for universitetsverdenen i enten den offentlige sektor eller det private erhvervsliv og bidrager med specialiseret praksisnær viden og tilfører den enkelte uddannelse en anvendelsesorienteret dimension. Dette medvirker til at sikre karriereparate dimittender.

De eksterne lektorer sparrer primært med den eller de ansvarlige ViP (fagkoordinator/fagansvarlige) og med studielederen om undervisning og eksamen. Den eksterne lektor vil i sådanne tilfælde være forpligtiget til at udfylde et kursusportfolio i skematisk form. Skemaet kan findes på KUnet (kræver log-on).

I nogle tilfælde er eksterne lektorer selv forskere (ansat andetsteds) og/eller tidligere ViP eller underviser i redskabsfag, der ikke er et centralt forskningsområde på instituttet. I disse tilfælde bidrager de eksterne lektorer også med faglighed til uddannelsen.

Udvikling af uddannelserne og undervisningen

Studielederen har ansvar for at udvikle uddannelsen fagligt og kvalitativt i samarbejde med studienævnet. Studielederen er altid en ViP. Den faglige udvikling af uddannelse og undervisning foretages i langt overvejende grad af ViP. Det er vigtigt, at ikke kun ViP, men også DViP har mulighed for at bidrage til udvikling af uddannelserne. Undervisning af såvel ViP som DViP evalueres og både ViP og DViP er ansvarlige for at følge op på evalueringens resultater og overveje om evalueringerne bør føre til ændringer i kurset, undervisningen eller kompetenceudvikling. Se evt. proceduren for undervisningsevaluering. DViP har også mulighed for at foreslå nye kurser.

Sikring af pædagogiske kompetencer og pædagogisk kompetenceudvikling

Forudsætningen for vellykket forskningsbaseret undervisning er en tydelig prioritering af pædagogiske kompetencer hos ViP og DViP. SAMF har fokus på at sikre de pædagogiske kompetencer både i forbindelse med rekrutteringen af ViP og DViP, og i løbet af ansættelsesforholdet.

Der findes en oversigt over tilbud og krav til henholdsvis ViP’s og DViP’s kompetenceudvikling på SAMF på denne side: https://samf.ku.dk/fakultetet/kvalitetssikring/undervisernes-kompetencer/underviserne/kompetenceudvikling/. Tilbuddene udvikles løbende af SAMF's pædagogiske konsulenter i samarbejde med ledere og personale. Ledelsen på SAMF (dekan og institutledere) ser det som deres pligt, at tilbyde ViP og DViP pædagogisk kompetenceudvikling. ViP og DViP har krav på og pligt til kompetenceudvikling, bl.a. ved at engagere sig i pædagogisk kompetenceudvikling og ved at føre en undervisningsportfolio. Det er alle ViP der underviser og alle DViP der underviser på kurser, hvor der ikke er en ansvarlig ViP, der har pligt til at føre portfolio. Institutleder afholder årligt MUS med ViP, hvor evt. behov eller ønsker om kompetenceudvikling indgår.

Eksterne lektorer og andre DViP’s integration i det faglige miljø bag uddannelsen

Der lægges vægt på, at eksterne lektorer har gode undervisningskompetencer og er forankret i et fagligt miljø. Det kan være i forskningsmiljøet på instituttet eller i det faglige miljø, hvor den eksterne lektor har sin hovedstilling i en offentlig eller privat organisation eller virksomhed uden for universitetet.

Det er vigtigt, at der sker en integration af eksterne lektorer i det forskningsfaglige miljø bag uddannelsen. Nogle af de eksterne lektorer indgår i teams og/eller forskningsgrupper på instituttet, hvor der også er mulighed for sparring.

Studieleder og institutleder er i samarbejde ansvarlige for, at eksterne lektorer integreres i instituttets forskellige aktiviteter. Eksterne lektorer modtager information om kursusindkaldelse, eksamen, studieordninger, censureringspraksis og alle andre vigtige ting på linje med ViP’erne. DViP inviteres med til møder og arrangementer, fx institutdag, pædagogiske temamøder, ViP-møder om undervisning, møder i forskningsgrupper inden for deres felt, ’Bachelordag’, hvor bacheloruddannelsen bliver drøftet, møder om bedømmelsesniveau og -kriterier og lignende møder. DViP deltager i møder om planlægning, undervisning, evaluering og opgaveretning m.v., hvor det er relevant.