Procedure for undervisningsevaluering

Formål

Formålet med undervisningsevaluering er at sikre undervisere, studienævn og ledelse viden om udbyttet af uddannelsernes elementer. Viden der kan bruges til løbende at forbedre undervisningen og sikre de studerende bedst mulige vilkår for læring og gennemførelse af undervisning. Undervisningsevalueringer skal sikre undervisningens kvalitet og skabe et solidt grundlag for den fremadrettede udvikling

Afsæt for procedure

Det Samfundsvidenskabelige Fakultets procedurer for undervisningsevaluering tager afsæt i:

Alle ECTS-givende studieaktiviteter evalueres

Undervisningsevalueringer omfatter alle ECTS-givende studieaktiviteter, også:

  • bachelor- og masterprojekter
  • kandidatspecialer
  • feltarbejde
  • projektorienterede forløb

Evalueringshyppighed

Fakultetet lægger vægt på, at evalueringerne bidrager til at sikre gode vilkår for de studerendes læring og undervisernes engagement. Derfor gennemføres der undervisningsevaluering ved hvert undervisningsgennemløb.

Normalt evalueres et fagelement to gange i et gennemløb, med en midtvejs‐ og en slutevaluering.

Formålet med midtvejsevalueringen er at bidrage til forbedringer og tilpasninger i det igangværende forløb. Ved at lægge en evaluering midt i forløbet får underviserne konkrete navigations- og pejlemærker, som de kan bruge til at ændre undervisningens indhold og/eller form for resten af semestret.

Formålet med slutevalueringen er at bidrage til forbedringer og tilpasninger i kommende undervisningsforløb, og give studienævn, studieledelse samt andre medaktører information om fagelementet og undervisningen.

Evalueringerne har på denne måde et dobbelt formål. Der gives et ”øjebliksbillede” af den aktuelle undervisning og der skabes grundlag for viden om, hvordan der fremtidigt skal ageres/handles i forhold til fagets udvikling – såvel på kort som på længere sigt.

Evalueringsform ved slutevalueringer og indsamling af data

Undervisningsevalueringen tilrettelægges og gennemføres centralt på det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derudover har de enkelte studienævn mulighed for at tilføje institutspecifikke spørgsmål til evalueringen, så den tilpasses fagenes egenart og de enkelte studienævns ønsker og behov. Desuden kan underviserne tilføje kursusspecifikke spørgsmål til evalueringen.

Ved valg af evalueringsform og formulering af spørgsmål lægges der vægt på, at resultaterne af evalueringerne er anvendelsesorienterede, og at disse gøres synlige for de studerende.

Slutevalueringens spørgeskema lægger vægt på de studerendes vurdering af:

  • læringsudbytte for kurserne
  • studerendes oplevelse af kursernes opbygning og indhold
  • interaktionen mellem underviser og studerende

Et fælles fakultets udformet spørgeskema giver fordele i form af kontinuitet og mulighed for at sammenligne resultater over tid og på tværs af fag og uddannelser. Elektronisk evaluering giver mulighed for at spørge alle kursustilmeldte og for automatisk datafangst. Fakultetsadministrationen er ansvarlig for, at evalueringsværktøjer (såsom spørgeskemaerne) opdateres og vedligeholdes.

Kommunikation om formål og resultat

Studielederne er ansvarlige for at følge op på for undervisningsevalueringerne overfor studerende og undervisere. Det kan foregå via flere kanaler, for eksempel studieinformationssiderne, spørgeskemaerne, mails, møder og via underviserne. Studienævnet og studieleder drøfter sammen, hvilke tilpasninger der kan være relevante at foretage som resultat af undervisningsevalueringerne.

For eksempel kan første undervisningsgang indledes med at underviser fortæller, hvilke ændringer i kurset der er blevet foretaget i forhold til sidste gennemløb, som resultat af evalueringerne eller forhold i underviserens undervisningsform, som underviser har tænkt sig at ændre som resultat af tidligere evalueringer.

Svarprocenter

Svarprocenten sikres overvejende ved at foretage evalueringer i undervisningstiden og ved løbende at inddrage de studerende i evalueringsprocessen. På fakultetet er den fastsatte accepterede svarprocent 50%. Der arbejdes løbende på at forbedre svarprocenterne. Kommunikationen om formål med og resultat af undervisningsevalueringerne har også til formål at øge svarprocenterne. Muligheder for at øge svarprocenter drøftes løbende i studienævnene, institutledelserne, studielederforum og fakultetets ledelsesteam.

Udarbejdelse af undervisningsevalueringsrapport

Studieleder udarbejder årligt en opsamlende undervisningsevalueringsrapport på max 3 sider for det afsluttede studieår. Fakultetet har en skabelon, der skal bruges til de sammenfattende undervisningsevalueringsrapporter. I rapporten inddeles de evaluerede fag i tre kategorier: A, B og C. Denne opdeling foretages på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og efterfølgende drøftelse i studienævnet.

I undervisningsevalueringsrapporten kategoriseres de enkelte forløb i en af tre kategorier: A, B eller C.

  • A: undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre.
  • B: undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende.
  • C: der er i undervisningen/fagelementet behov for flere justeringer.

Studieleder drøfter sammen med studienævnet inddelingen i A-, B- og C-kategorierne. Fakultetsadministrationen sørger for at studienævnet modtager detaljerede oplysninger om de studerendes evaluering af de enkelte kurser og hold. I undervisningsevalueringsrapporten beskrives opfølgningsinitiativerne.

Undervisningsevalueringsrapporten skal godkendes af dekanen.

A-vurdering

A‐vurderinger gives, når der foreligger særdeles gode evalueringer, og hvor det for eksempel konstateres at underviseren har foretaget eksemplariske initiativer, og der således er indhøstet positive erfaringer som andre undervisere eller fagelementer kan lære af.

B-vurdering

B‐vurderinger gives, når forholdene anses for tilfredsstillende. En sådan vurdering udelukker ikke, at meddelelsen om resultatet til underviseren ledsages af forslag til forbedringer og tilpasninger, men initiativet overlades som udgangspunkt til underviseren.

C-vurdering

C‐vurderingen gives, når forholdene på et eller flere punkter er så kritisable, at forholdene skal forbedres under overvågning af studie‐ og/eller institutleder (afhængigt af problemets karakter). C-vurderinger kan også gives, hvis der er brug for at ændre på andre aspekter af et fagelement end undervisningen, for eksempel kursusindholdet, kravene til deltagerforudsætninger, det faglige niveau eller undervisningens omfang.

Offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporterne

Evalueringsrapporterne offentliggøres hvert år senest den 1. december på institutternes hjemmeside. Herved har såvel medarbejdere, studerende som eksterne aktører mulighed for at se resultaterne og planerne for opfølgning. Derudover giver det også offentligheden indblik i evaluering og kvalitetsudvikling ved fakultetet.

Da der ofte er en tydelig korrespondance mellem fag og undervisere, forudsætter offentliggørelse af evalueringsresultater en vis aggregering for at leve op til persondataloven.

Der er link til de sammenfattende undervisningsevalueringsrapporter til højre på denne side.

Opfølgning på resultatet af undervisningsevalueringerne

Studielederen har i samarbejde med institutlederen og studienævnet ansvaret for, at der udarbejdes opfølgningstiltag. Studienævnet har ansvaret for beslutning af opfølgningsinitiativer, der vedrører undervisningsplanlægning, det faglige indhold, eksaminationer og tilpasning af studieordninger.

Fakultetsadministrationen sørger for, at de enkelte undervisere og/eller fagkoordinatorer kan tilgå detaljerede oplysninger om de studerendes evaluering af deres kurser og hold, så underviser kan følge op på evalueringerne.

Det er studieleders ansvar at sikre kommunikation til og med studerende, undervisere og øvrige aktører og interessenter om resultatet af og opfølgningen på undervisningsevalueringerne. SAMFs tilbud om kompetenceudvikling til undervisere er beskrevet her: https://samf.ku.dk/fakultetet/kvalitetssikring/undervisernes-kompetencer/kompetenceudvikling/, ligesom det er beskrevet, hvorledes det sikres, at tilbud om kompetenceudvikling modsvarer behov og hvordan fakultetet dokumenterer indsatserne på kompetenceudviklingsområdet.

Adjunkterne diskuterer deres undervisningsevalueringer med deres adjunktvejledere som en del af deres vejledning. Der er pædagogiske tilbud til alle undervisere, der ønsker at udvikle deres undervisning.

Studielederen informerer løbende institutlederen om evalueringsresultater og andre resultater af undervisningen, så denne er velinformeret om alle spørgsmål vedrørende den enkelte ansattes undervisning og eventuelle udviklingsbehov, for eksempel til brug i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Institutleder er ansvarlig for at der følges op på undervisningsevalueringerne, særligt i forhold til de fastansatte videnskabelige medarbejderes kompetencer.

En B-vurdering udelukker ikke, at meddelelsen om resultatet til underviseren ledsages af forslag til forbedringer og tilpasninger, men initiativet overlades som udgangspunkt til underviseren.

Opfølgning på undervisning med C-vurdering

Studieleder har ansvaret for, at institutleder modtager detaljerede oplysninger om de enkelte kurser og hold, der får en C-vurdering, så institutleder kan støtte op om opfølgningen på evalueringerne.

I det omfang problemet har personalemæssig karakter (fx manglende fremmøde eller manglende rettelse af indleverede opgaver inden for givne frister), vil en C‐evaluering give anledning til en samtale mellem institutleder og underviser. Personalerelaterede forhold behandles i et samarbejde mellem studie‐ og institutleder, institutlederen er personaleleder af VIP, studieleder har personaleansvar for D-VIP.

I andre tilfælde fx anvendelse af uhensigtsmæssige pædagogiske metoder eller evalueringer der tilsiger tilpasninger af undervisningsform eller andre justeringer af de enkelte kursus, afholder studielederen samtaler med underviserne og finder i fællesskab en løsning. Hvis studieleder og underviser ikke kan blive enige om en løsning, inddrages institutleder. Studielederne drøfter behov for relevante efteruddannelsestilbud på løbende møder med prodekan for uddannelse.

I alle tilfælde lægges vægt på, at der indgås klare aftaler. Sådanne aftaler kan blandt meget andet indebære, at underviseren indgår i kursusforløb, kollegasupervision eller anden form for kompetenceudvikling.

I hvert enkelt C-vurdering tages konkrete, målrettede initiativer med henblik på at afhjælpe de specifikke forhold.

Ansvarsfordeling

Underviseren er ansvarlig for:

  • at orientere sig i undervisningsevalueringsresultaterne for deres undervisning.
  • at tage stilling til om de på baggrund af undervisningsevalueringen bør revidere undervisningen fremadrettet eller arbejde med kompetenceudvikling.
  • at involvere studielederne hvis evalueringerne tyder på, at der er behov for ændringer i kurset eller uddannelsen.

Studieleder er ansvarlig for:

  • at der på baggrund af undervisningsevalueringerne konkluderes og samles op, og at studienævnet tager stilling til, om der skal tages initiativer, og i så fald hvilke initiativer, der skal tages.
  • at formålet med og resultatet af undervisningsevalueringerne kommunikeres til undervisere, administratorer og studerende.

Studienævnet er ansvarlig for:

  • at vurdere og beslutte tilpasninger der vedrører undervisningsplanlægning, det faglige indhold, eksaminationer og tilpasning af studieordninger.

Institutleder er ansvarlig for:

  • at der følges op på undervisningsevalueringerne, særligt i forhold til de videnskabelige medarbejderes kompetencer.

Dekanen er ansvarlig for:

  • at der udarbejdes undervisningsevalueringer i tråd med Københavns Universitets retningslinjer og i tråd med fakultetets retningslinjer (de er beskrevet her).
  • at påse at der sker offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporterne.
  • at godkende undervisningsevalueringsrapporterne.
  • at Det Samfundsvidenskabelige Fakultets retningslinjer på området revideres om nødvendigt.